Hvad betyder det så alt sammen?
før vi ser på de fremkomne kort over anomalierne må vi først overveje hvad der i et område som dette kan fremkalde en kontrast. I første omgang er der naturligvis områder der på en større eller mindre grad af kompaktering end det omgivende har en større eller mindre koncentration af magnetiske mineraler. En kompaktering som følge af gentagen færsel vil således give en anomali. ligeledes vil en gennemgravning eller en grøft give en anomali. Hvis et stolpehul, som det ofte gælder, har et større indhold af organisk materiale vil det selvfølge vise sig som et område med lavere koncentration af magnetiske mineraler. Der er dog en mulighed for at det organiske materiale har befordret en udfældeldese af jernholdige mineraler. Under alle omstændigheder må vi forvente at stolpehuller giver en kontrast. Disse ovenfor nævnte kontraster vil alle være relativt små. Er der derimod tale om et ilsted eller tegl vil vi har en dannelse at magnetit som følge af brændingen. Det giver som regel en højere anomali. Sten giver som regel også en relativt høj anomali. Endelig er der jernslagger, hvad enten der er tale om udvindingsslagger, rensningsslagger eller smedeslagger vil de give en høj anomali. Til slut vil metallisk jern og dettes korrosionsprodukter give en markant anomali. Lad os først se på signalet fra topsensoren. Vi holder i mente at denne sensor har den største afstand til jorden så det vi ser her er ret store anomalier. Når vi så kaster et blik på det fremkomne kort, er der straks nogen enkelte punkter der springer i øjnene. Det er punkter der har både en høj positiv og negativ anomali. Det er i følge ovenstående områder med en stærkt afvigende magnetisme. Det kan også siges at der er tale om ret velafgrænsede ting der udløser anomalien. For at kunne komme med at kvalificeret gæt på hvad der kan være tale om så må vi se nærmere på det overordnede billede og de mindre anomalier. En anden ting der springer i øjnene er at topsensor (og bundsensor) for sig har en markant hældning på baggrunden, faldende mod syd-syd-øst. En hældning der ikke ses på den vertikale gradient. Der er altså tale om noget dybtliggende (idet afstanden mellem top og bundsensor ikke spiller måleligt ind) ind . Vi har her valgt at tolke det som den magnetiske signatur fra det hældende kridtunderlag der i dette område ligger relativt tæt på overfladen og hælder i netop den retning. Det er altså en signatur der kan være interessant nok men den giver os ikke arkæologiske oplysninger og må derfor udelades. En anden signatur Vi ligeledes i første omgang må tilskrive geologien er den halvcirkelformede anomali på den del af survey-området der vender ud mod Nibe Bredning, idet der her er tale om en signatur der følger en forhistorisk kystlinie. Der er således antageligt tale om en fænomen der er knyttet til denne, eventuelt en palæolitisk strandvold. Når vi således har taget højde for de vigtigst geologiske strukturer er det interessant at bemærke hvorledes et tidligere udgravningfelt viser sig. Flyfoto er her taget samtidig med At Peter Birkedahl have fjernet overjorden forud for en udgravning i det sydlige hjørne af survey området. Vi ser her hvorledes det felt aftegner sig som en svag, og dog tydelig, anomali på kortet. Det er for vore observationer en værdifuld oplysning idet vi her ser størrelsesordenen af en anomali forårsaget af en løsere kompaktering som følge af gennemgravning. Vi skal siden se at også den smalle udgravning i den sydlige del af feltet viser sig. I figur 7 er de vigtigste anomalier der ikke er tilbage når de anomalier som vi ved ikke indeholder arkæologisk information er filtreret fra. Vi ser nogle markante punktanomalier, en halvbueform og nogle linier der løber vinkelret på den forhistoriske kystlinie.
Figur 6 Topsensorens signal kontureret	Figur 7 De vigtigste anomalier fra topsensoren
Næste side Tilbage til geofysik Tilbage til hovedside